Mads Er Jern udfører meget forskelligt smedearbejde, og jeg er altid klar på at tage en udfordring op. Derfor skal du endelig ikke lade dig fortvivle, hvis den løsning du leder efter, ikke er et af mine standardprodukter.
Har du fået en god idé til et stykke speciallavet smedearbejde, er det næsten sikkert noget jeg kan hjælpe dig med, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.
Jeg har tidligere konstrueret en del bærende stolper, både til indendørs og udendørs brug. Det kan f.eks. være som erstatning til en bærende væg i hjemmet eller på kontoret, eller til en udendørs konstruktion, der skal kunne holde til lidt af hvert.